Ole Sommer A/S er i udvikling, og vi ønsker at styrke vores indsats inden for det grønne område. Derfor søger vi en engageret og fagligt stærk medarbejder, der kan favne bredt og være med til at løfte vores arbejde med ESG, dokumentation og bæredygtighed i praksis.
Vi leder efter en profil, der både forstår byggepladsen og de tekniske krav – og som har mod på at tage ansvar.
Dine primære opgaver
- Arbejde med ESG og dokumentation, herunder DS 1140
- Bidrage til struktur og overblik i den grønne omstilling
- Understøtte projekter med byggeteknisk indsigt
- Indgå i dialog med projektledere, formænd og samarbejdspartnere
- Drive egne mindre projekter sideløbende
Det er ikke et krav, at du har specialiseret dig i DS 1140, men du skal have viden om og forståelse for standarden samt en stærk byggeteknisk forståelse og interesse for området.
Vi forestiller os, at du
- Har praktisk erfaring fra byggebranchen
- Har bred forståelse for byggeri – særligt betonkonstruktioner
- Har byggeteknisk indsigt, fx konstruktørbaggrund eller lignende
- Trives i en rolle med mange berøringsflader
- Er struktureret, nysgerrig og tager ansvar
- Har mod på at tage ejerskab over egne opgaver og projekter
Vi tilbyder
- En central rolle i en solid og kvalitetsbevidst virksomhed
- Mulighed for at præge og udvikle det grønne område hos os
- Et stærkt fagligt miljø med korte beslutningsveje
- Sociale arrangementer i løbet af året arrangeret af virksomheden og personaleforeningen
- En hverdag med både strategisk og praktisk indflydelse
Hos Ole Sommer A/S arbejder vi med jord, kloak, beton og murerarbejde – og vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og langvarige relationer.
Har du spørgsmål, så ring på +45 30 91 77 81.
Send din ansøgning og CV til mso@olesommer.dk