Betonarbejder

Ole Sommer A/S søger en dygtig betonarbejder til varierende opgaver med fundamenter, terrændæk, konstruktioner, armering og støbning.

- Beskrivelse

Vi søger en dygtig betonarbejder, der har erfaring med betonarbejde og trives med en hverdag på byggepladsen. Du bliver en vigtig del af et stærkt hold, hvor vi hjælper hinanden med at få arbejdet gjort – ordentligt, sikkert og effektivt.

Du kommer hurtigt til at møde dine kollegaer på pladserne, hvor samarbejde og godt håndværk er en naturlig del af hverdagen.

Vi arbejder på mange forskellige projekter – både for private og offentlige bygherrer, og du vil derfor opleve en varieret hverdag, hvor du får brugt dine kompetencer og udviklet dig fagligt.

Dine primære opgaver

  • Forskalling og støbning af fundamenter, terrændæk og konstruktioner
  • Armeringsarbejde og klargøring før støbning
  • Udjævning og efterbehandling af beton
  • Samarbejde med kollegaer og maskinførere på byggepladsen
  • Sikre kvalitet og præcision i det udførte arbejde

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med betonarbejde eller anlægsarbejde
  • Har kendskab til forskalling, armering og støbning
  • Har fokus på kvalitet og godt håndværk
  • Er mødestabil, samarbejdsvillig og tager ansvar for dine opgaver
  • Har kørekort til personbil

Vi tilbyder

  • En hverdag med varierende projekter og opgaver
  • Gode kollegaer, der hjælper hinanden og deler erfaringer
  • Et arbejdsmiljø med godt humør og stærkt sammenhold
  • Sociale arrangementer i løbet af året arrangeret af virksomheden og personaleforeningen
  • En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, kvalitet og samarbejde

Hos Ole Sommer A/S arbejder vi med jord, kloak, beton og murerarbejde – og vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og langvarige relationer.

Har du spørgsmål, så ring på +45 30 91 77 81.
Send din ansøgning og CV til mso@olesommer.dk

- Information

Ansættelsesform
Fuldtid
Arbejdsområde
Skanderborg, Aarhus, Horsens og resten af Østjylland
Startdato
Efter aftale
Jobstatus
Aktiv
Portræt af Morten Sommer fra entreprenørfirmaet Ole Sommer A/S i Virring ved Skanderborg.
Morten Sommer
Indehaver, Byggeleder
mso@olesommer.dk
30 91 77 81